Firmaskydning På Nordfyns Flugskydningscenter

Leder I efter et sjovt, anderledes og fællesskabende arrangement?
Så er en firmaskydning på Nordfyns Flugtskydnings Center en oplagt mulighed for et par spændende timer i det fri.

Vi tilbyder flugtskydning til virksomheder, foreninger og grupper, der ønsker en aktiv og underholdende oplevelse på skydebanen. Arrangementet foregår naturligvis under kyndig vejledning af vores erfarne og uddannede instruktører, så både nybegyndere og øvede kan være med.

Firmaskydningen består af skydning til lerduer på vores overdækkede standpladser. Prisen kan sammensættes efter behov og kan inkludere:

    • lerduer

    • patroner

    • ørepropper

    • lån af våben

    • instruktion og vejledning

Deltagerantallet skal være minimum 10 personer, og vi afsætter typisk 60–90 minutter pr. gruppe. Ved større selskaber opdeles deltagerne i mindre hold á 4–8 personer, så alle får mest muligt ud af oplevelsen.

Da skydebanen kun har et begrænset antal skydedage til rådighed, afvikles firmaskydninger som udgangspunkt på de lørdage, der i skydeprogrammet er markeret med “Skydevent (banen kan være udlejet)”. Kontakt os gerne for at høre om ledige datoer, da disse dage kan være reserveret eller allerede udlejet. Det er desuden muligt at aftale afvikling på en fredag efter forudgående aftale, såfremt det kan passes ind i den øvrige aktivitet på banen.  

Drikkevarer kan købes i klubbens kantine, og der er mulighed for at arrangere spisning på banen efter forudgående bestilling. Foreningens gældende sikkerhedsregler skal altid overholdes – herunder vores alkoholpolitik.

Alle standpladser er overdækkede, så arrangementet kan gennemføres uanset vejrforhold.

Kontakt og booking

For forespørgsel, yderlige information eller booking:

Joakim Pedersen

Email: joakimhp93@gmail.com

Telefon: +45 29 89 14 19