Velkommen til Nordfyns Flugtskydningscenter

Nordfyns Flugtskydnings Center blev stiftet den 26. marts 1991 og har siden været samlingspunkt for flugtskydning og jagtligt fællesskab på Nordfyn. Centeret udspringer af et stærkt samarbejde mellem lokale jagtforeninger og drives i dag af tre foreninger:


Nordfyns Jagtforening, Veflinge-Vigerslev Jagtforening og Bogense Land & Strandjagtforening.

Vores formål er at dygtiggøre jagtinteresserede i sikker og korrekt håndtering af haglvåben. Vi tilbyder undervisning og instruktion i flugtskydning for både medlemmer og jagttegnsaspiranter og afholder løbende træningsskydninger, præmie- og konkurrenceskydninger.

Centeret danner samtidig rammen om et aktivt klubmiljø, hvor vi fremmer interessen for jagt i bred forstand og arbejder for en høj jagtetik. Der er altid erfarne flugtskydningsinstruktører til stede på banen, klar med en hjælpende hånd og et godt råd.

Du finder os på Nabbevej 3, 5400 Bogense


På siden her kan du finde information om skydetider, aktiviteter og arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Nordfyns Flugtskydnings Center!